mandag den 30. april 2012

Bestillingskort

I april har jeg godt nok lavet mange bestillingskort. Så nu har jeg brug for en pause. Og glæder mig til bare at lave de kort jeg har lyst til og tid til. Kreativitet er jo spontant og kan ikke presses frem. Her er de sidste bestillingskort jeg har lavet, de er afleveret idag. Så nu har jeg "fri".



Har også 2 konfirmationskort til drenge liggende. De er færdige og skal bare afhentes.
Her skinner solen fra en skyfri himmel. Tror og håber sommeren er på vej. Rigtig god uge til jer alle.

mandag den 23. april 2012

Tirsdags fif #15 til OSH

I weekenden lavede jeg flere kort til OSH - 25 stk blev det til. 13 af dem er inspireret af Cecilies tirsdags fif # 15. Se her måske vil du være med
 http://operationskrivhjem.blogspot.com/2012/04/14-dages-fiffet-15-og-weekend-wauw-16.html

Ellers fik jeg besøg af Postmand Per med denne lækre pakke fra Wild Orcid Craft, fyldt med lækkerier. Glæder  mig til at prøve seem-binding og osteklud ;o) Håber I alle får en skøn uge og 1000 tak for alle jeres søde kommentarer.

onsdag den 18. april 2012

Bestillings kort til konfirmation

Jeg har i den her uge fået bestillinger på konfirmations kort til piger. UHA, får altid lidt præstationsangst.
Den første skulle være i telegramstørrelse og med navn på.

Det blev det her kort, her har jeg brugt papirer fra en Tilda blok,jeg købte til forrige convention, som jeg har haft lidt svær ved at får gang i ;o).
De blev så begejstrede for kortet, at de bestilte en mere, til samme pige. Bare i en anden stil og stadig med navn. Det kom til at se sådan her ud - i bedste Donna stil

Hov for Filan, det har jeg glemt at vende. Nå men I kan bare vende skærmen, hvis I ikke kan se alle detaljer hihi.
3 kort er til en hestepige og der skulle være tekst på


Så fik jeg gang i magnolia stemplerne, det er godt nok længe siden, jeg sidst har farvelagt dem.

Sidste bestilling var på 2 kort til sammen pige. Farverne skulle være grøn/lime/hvid og sølv + glimmer og navn. Her er de så.



Jeg havde ikke ret meget papir i sølv, så jeg fandt nogle gamle stickers og embossede i sølv.
Er helt lettet over kortene er afleveret. og at de faldt i god jord. Hvordan har du det med bestillinger??
  

tirsdag den 10. april 2012

Kort til OSH

I påsken har jeg lavet kort til OPERATION SKRIV HJEM. Mine rester er blevet strimlet og klippet til flag/bannere/vimpler og klistret på kort. 75 stk er det blevet til. Skøn fornemmelse når restelageret bliver brugt til et godt formål.

Håber du får en god uge. Jeg glæder mig til lørdag hvor der er scrap i Esbjerg, og mine tanker går også til alle jer der er til SCRAP-A-MANIA. Hihi, det lød helt royalt.  

lørdag den 31. marts 2012

Skitse konkurrence hos Unik Scrap

Midt i alle indbydelserne til mellemmanden konfirmation d. 3.juni. Har jeg brug for lidt adspredelse. Derfor deltager jeg med dette kort hos UNIK.
I ønskes alle en rigtig god påske og tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg har ferie og den står på forårsrengøring og oprydning.

onsdag den 28. marts 2012

Tiden flyver...........

Uha, synes bare den ene dag tager den anden. Solen skinner og fuglene kvidre. Der er også andre ting der lokker. Så jeg er ikke helt så kreativ, som jeg gerne ville. Også ved jeg at den opgave (50 konfirmations indbydelser til mellemmandens konfirmation) ikke ligefrem, fremmer kreativiteten. Jeg hader masse produktion. Nu kan I lige få et indblik i, hvad det er jeg "bøvler med" ;o)

Mellemmanden er jo ikke som børn/unge er flest.   Og måske derfor er der lidt sværere for mig at komme igang med forberedelserne til hans konfirmation, for hvor meget af det forstår han. Vi er dog enige om at hans konfirmation skal være lige som alle andres. I ved stor fest - lækker mad - gaver,  taler og sange. Også kommer teletubbies lige og underholder ;o) Jow jow det skal nok blive en sjov og anderledes dag. Hvis vi spørger ham, hvad de laver til præst (konfirmationsforberedelse) siger han "jeg taler MED gud". Og det er vist meget godt at have en søn, der har direkte forbindelse til ham ;o) Håber I alle får en dejlig dag. Jeg kan mærke min bliver god, jeg sidder med et smil på læben og et lettet hjerte.

torsdag den 15. marts 2012

Fantastisk weekend.

Lørdag morgen kørte vi (Kimic, Helleshobby og jeg) til convention. En dag vi havde set frem til i længe.
Dagen fløj afsted med shopping, snak og scrapping/kortfremstilling. Med årene er vi alle blevet bedre til at få lavet noget kreativt (håber det er ok jeg skriver på "alles" vegne ). Stemningen i hallen var så hyggelig og intens. Her er lidt  billeder fra dagen.
Jeg fik afleveret ca. 75 kort til OSH, og fandt ud af jeg havde glemt 30 kort mere herhjemme - FLOT! Så de må afleveres en anden god gang.

 Den gode kreative stemning ved bordet.
Min "arbejdsplads"
Kirsten "udfordrede" mig, ej det vil sige hun spurgte hvor mange kort jeg kunne lave ud af en 6x6 pad. Det kunne jeg ikke lige svare på med gættede på ca.25 ud af en pad på 36 ark. Jeg købte denne pad
Den har "kun" 24 ark og indtil videre har jeg lavet 11 romantiske og forårsagtige kort og der er masser af ark endnu.




Her kommer også lige et billede af mine indkøb. Jeg købte også 2 SMASH bøger og tilbehør til mig og vores store datter, der længe havde ønsket sig en dagbog.
Hun synes SMASH bogen er så fin, at hun snart ikke få sig selv til at bruge den.

Søndag var jeg til zumba event i Ribe, her stod 350 damer og en mand og vrikkede med hofterne under kyndig vejledning fra Thomas Evers Poulsen + hans søster og Steen Lund. Hold da op et drive det trekløver havde, det var en super oplevelse. Og en træt 10na. 
I den her uge har jeg ferie og i tirsdags havde jeg besøg af Dorthe (Dortheshobby) til en hyggelig og kreativ dag. Det må vi snart gøre igen.