fredag den 22. februar 2013

Masser af kort til OSH

Jeg har været utrolig produktiv med kort til OSH. Jeg gætter på jeg har små 300 som nu bare skal sendes, da jeg ikke kommer til convention i år - mega ØV, også gider jeg ikke skrive mere om det;-) jeg har brugt mange af mine rester + meget fra den store kasse scrap stash jeg købte af Cecilie i Bonn. Der er børnekort, kort uden tekst, morsdagskort, kort til mænd mm.
Alle kort er klap-sammen kort som Annette (Aka) ville have sagt ;-) hurtige at lave og velegnede til masseproduktion. Inspirationen henter jeg hos Pinterest.

Nu skal jeg snart afsted på arbejde, vi har et døgn arrangement for de unge mennesker, hvor de skal spille computer, PS3, wii mm. En hel nat. Desuden er der hoppeborg, neglebar, bolchefremstilling madbod osv. Det bliver fantastisk, glæder mig for viiiiildt. Så resten af weekenden er jeg nok lidt træt ;-) god weekend til jer alle.

fredag den 15. februar 2013

Indkøb

Da jeg desværre ikke skal til convention i år, handlede jeg rigeligt hos Hobbyboden. Gitte har jo fået en fantastisk butik i de nye lokaler, så det var svært ikke at lade sig rive med. Har dog lige nogle invitationer til min venindes drengs konfirmation der skal være færdige, før jeg skal lege med de nye fine sager.
Håber I alle får en god weekend. Nu har jeg nemlig snart brugt min vinterferien.
Tak for jeres søde kommentarer, det er dejligt at være i blog land igen.


onsdag den 13. februar 2013

Javel Dorthe ;-)

I går fik jeg en direkte ordre fra søde Dorthe, du skal igang med at blogge igen sagde hun. Og hvor har hun ret. Jeg har forsømt det alt for længe. Men med iphone og ipad i huset må jeg bare indrømme at jeg ikke bruger tid ved computeren. Men som den kloge unge dame sagde " du skal bare bruge iphone eller ipad" så her er jeg igen fra ipaden.

Dorthe og jeg var på en fantastisk tur til Gittes nye butik i Odder. Her fik vi handlet og hils på andre kreative quinder. Skønt at møde flere med vores passion for papir, dies og dims ;-) jeg fik ikke taget billeder, glemte det helt pga alle de lækre ting i butikken. Jeg kan kun anbefale at i besøger Hobbyboden/scrapworld. Senere får i billeder af mine indkøb, nu skal jeg nemlig til zumba. Håber I alle har det godt i blogland.